At oprette en datingprofil, udfylde alle felterne, og besvare et hav af personlige spørgsmål kan være meget svært. Selvfølgelig ved du hvad din højde er, men kan du finde på en spændende overskrift til din profil? Vi er her for at give dig en række gode råd med denne artikel!

Lad os kaste os ud I det, syv gode tips til overskriften på din profil, støttet af ren videnskab og data. Du kommer til at få mere opmærksomhed og flere kliks på din profil!

7. Vær sjov

Den her er måske meget åbenlys, men en nylig undersøgelse fra en britisk datingside har analyseret 12.000 online dating profiler og har bekræftet at humor er noget som begge køn går meget op I hos en mulig partner. Humor ligger faktisk nummer 6 ud af de 10 vigtigste karaktertræk.

Hvis du kan være sjov, så er det universelt anerkendt som en god idé. Er du faldet over noget sjovt? Stjæl en linje fra din yndlings komediefilm. Hvis de kender referencen, fedt! Du har nu skabt gensidig og fælles interesse. Kender de ikke referencen, så vil de se dig som vittig og kreativ, det er win-win!

6. Tal om kærlighed

Angiveligt så vil folk der snakker om kærlighed og parforhold have større chance for at ende med at finde kærligheden selv. En undersøgelse af.2 millioner profiler fra en amerikansk virksomhed viste, at kvinder der brugte ordet ‘parforhold’ I deres overskrift havde 16 procent større chance for at finde en partner, end kvinder der ikke gjorde det.

Tænk over det: Alle bruger datingsider for at finde en partner. Hvorfor ikke bare være ærlig og tale direkte fra hjertet? Har du nogle fantastiske citater om kærlighed liggende I baghovedet? Hvorfor ikke bruge dem I en overskrift?

5. Beskriv dine kvaliteter… Men med bestemte ord

Den samme undersøgelse som nævnt tidligere har også fundet ud af, at man bør beskrive hvem man er som person, men kun med nogle bestemte ‘attraktive’ ord.

Kvinder skal bruge ord som sød, optimistisk, kærlig, mens mænd bør bruge ord som passioneret, spontan, opmærksom.

Disse begreber har alle en positiv association omkring en persons kvaliteter. Lærestregen her er at sætte dine bedste kvaliteter I fokus med de rigtige ord!

4. Nævn dine interesser

Her er det en god idé at være specifik. Folk vil gerne finde ligheder og fælles interesser når de kigger på din profil. At dele dine hobbyer og interesser gør at samtalen bare glider meget nemmere fra start af med en mulig partner og giver samtidig folk et klart billede af hvem du er som person.

Det er ikke bare alle interesser der fungerer. Samme undersøgelse som tidligere har nemlig også vist, at nogle interesser skaber mere opmærksomhed end andre. Vil du gerne tiltrække opmærksomhed, så overveje følgende:

For mænd, så vil nogle af de mest spændende hobbyer være surfing, vandring, og live musik. Hos kvinder er det ting som yoga, skuespil, og mode.

Hvis du kigger grundigt på disse ting, så vil du danne et billede af hvilken type der gennemsnitligt er mest spændende at læse om.

3. Udnyt dit køns fordomme

Nogle stereotyper ser ud til at være sande når man kigger på dating statistikker. Navnligt at mænd ofte bliver forelskede I hvad de ser, mens kvinder bliver forelskede I hvad de hører. Mal dit eget portræt med de ting som tiltrækker det modsatte køn.

En undersøgelse fra universitetet I London viste at mænd er tiltrukket primært af udseende og kvindens navn, mens kvinder primært går efter kvaliteter der indikerer intelligens, modighed osv.

2. Vær selvsikker men ydmyg

Omfavn hvad du er, du skal bare eje det – det hele – for selvsikkerhed får 23 procent flere beskeder fra andre brugere.

Folk er tiltrukket af profiler der udstråler positivitet men uden at gå over I noget irriterende. Det er vigtigt at være ærlig og ikke bruge en masse ekstra farver, som måske slet ikke er dig.

1. Imitation er den reneste form for smiger

Kig på datingprofiler fra folk der minder meget om dig. Du kan spejle dig I deres måde at skrive en spændende profil på, og så tage de elementer som du gerne vil genbruge I din egen profil.

Går du efter en nørdet gamer type? Brug lingo fra deres verden eller brug referencer til deres interesser. Går du efter en akademiker? Dyk ned I dybe emner og nævn hvilken uddannelse du selv har.

Husk ikke at stresse for meget over overskriften.

Det er vores oplevelse at mange mennesker slet ikke ser overskriften, men derimod kigger på billedet og beskrivelsen af din profil. Det er derfor ikke en god idé at gå helt I spåner over hvad din overskrift dog skal byde på, så alle de syv råd herover er bare vejledende og skabt til at sætte kreativiten I gang.

Hvis du stadig er helt på bar bund, så vil vi anbefale at bruge et citat du elsker fra en film, en bog, en kendt person eller noget lignende. På den måde kan en anden persons tanker være vejen til at forstå din måde at tænke på.